Når elever med ordblindhed selv fortæller

JUNIT og jeg har lavet et oplæg, som vi tager med rundt i klasserne på mellemtrinnet.

Målet er enkelt:

Væk med tabu. Frem med oplysning.

Eleverne fra JUNIT fortæller selv om:
• hvordan det føles at være ordblind
• hvad der hjælper
• hvad der er svært
• hvordan klassekammerater kan støtte
• og hvorfor hjælpemidler ikke er snyd

Det gør langt større indtryk, når eleverne selv fortæller.

For mange børn ved faktisk meget lidt om ordblindhed – også selvom de går i klasse med ordblinde elever hver dag.

Eleverne fortæller blandt andet om:
• følelsen af nederlag i gruppearbejde
• usikkerheden ved højtlæsning
• frustrationer i vikartimer
• og hvordan små kommentarer kan fylde meget

Nogle fortæller også om oplevelsen af, at andre tror, man er mindre dygtig, fordi man er ordblind.

Eller at hjælpemidler bliver opfattet som snyd.

Det er netop derfor, oplysning er så vigtigt.

For ordblindhed handler ikke om intelligens.

Det handler om skriftsprog.

Jeg oplever ofte, at klassernes forståelse ændrer sig markant, når eleverne selv får lov til at sætte ord på deres oplevelser.

Det skaber både større forståelse og mere rummelige fællesskaber.

Skriv et svar