100 kort med kønnede ord – samtalekort om sprog, køn og normer
Skab refleksion, dialog og faglig fordybelse med 100 store samtalekort om køn og sprog.
Hvorfor siger vi fx karrierekvinde, forretningsmand og husmor? Hvorfor bruges nogle traditionelt maskuline betegnelser også om kvinder, mens det modsatte sker langt sjældnere? Og hvad fortæller vores ord egentlig om de forestillinger om køn, der findes – og har eksisteret – i vores samfund?
100 kort med kønnede ord er et praksisnært samtale- og refleksionsmateriale, der gør det let at åbne for faglige samtaler om sprog, køn, normer, identitet og samfundets forventninger.
Kortene er særligt velegnede til udskolingen og kan bruges i dansk, samfundsfag og seksualundervisning samt i tværfaglige forløb.
100 store kort – klar til brug
Du får 100 fysiske kort med kønnede ord, som kan tages direkte i brug og bruges igen og igen.
Kortene er trykt på kraftig chromokarton med blank overflade og farvetryk på begge sider og leveres samlet i en æske.
De egner sig godt til at blive lagt ud på borde, fordelt mellem grupper eller brugt til aktiviteter, hvor eleverne skal sortere, sammenligne, diskutere og flytte rundt på ordene.
Sæt sproget under lup
Kortene gør det abstrakte konkret. Eleverne får ordene fysisk i hænderne og kan undersøge dem sammen.
Lad fx eleverne diskutere:
- Hvilke ord bruger vi stadig?
- Hvilke ord virker gammeldags?
- Hvilke ord kendte eleverne ikke i forvejen?
- Hvilke betegnelser findes primært om det ene køn?
- Findes der en tilsvarende betegnelse for et andet køn?
- Har ordene forskellige værdiladninger?
- Hvilke ord har ændret betydning eller brug gennem tiden?
- Hvad fortæller ordene om vores forestillinger om køn?
- Er sproget ved at ændre sig?
Der er ikke nødvendigvis ét rigtigt svar. Det interessante ligger i elevernes undersøgelser, argumenter og refleksioner.
Mange muligheder i undervisningen
Brug kortene til fx gruppearbejde, klassesamtaler, sorteringsøvelser, ordlege, debat, stationsundervisning eller som indgang til et større tema om køn og identitet.
Eleverne kan sortere kortene efter egne kriterier, finde ordpar og modsætninger, udvælge ord, de undrer sig over, undersøge ordenes historie eller diskutere, hvilke betegnelser de selv ville – eller ikke ville – bruge i dag.
Kortene kan både bruges som opstart på et nyt emne, som aktivitet undervejs og som faglig afrunding.
De kan også anvendes uden for den almindelige klasseundervisning, fx på pædagogiske dage, i ungdomsmiljøer eller på læreruddannelsen.
Vil du have ordene som ophæng?
De samme 100 kønnede ord findes også som print-selv-materiale i serien Ugens ord.
Her kan du hænge ét nyt ord op hver uge og fx bruge 5-10 minutter i en fast dansktime på at tage snakken om ugens ord. På den måde bliver arbejdet med sprog og køn en lille, tilbagevendende rutine gennem skoleåret.
Se Ugens ord 8 – 100 kønnede ord.
Kombinér kortene med Køn i sprog og billeder
Vil du arbejde mere dybdegående med emnet, er kortene oplagte at kombinere med det tværfaglige undervisningsforløb Køn i sprog og billeder.
Her arbejder eleverne videre med køn gennem sprog, billeder, billedanalyse, æstetiske læreprocesser og kreativ produktion.
Forløbet indeholder blandt andet:
- Introduktion og brainstorm over ordet køn
- Billedkategorisering med billedbank
- Billedanalyse af selvportrætter af Claude Cahun
- Produktion af eget selvportræt
- Arbejde med parafrase med udgangspunkt i Barbara Kruger
- Digital ordcollage
- Udstilling
- Ekstraopgave med påklædningsdukke
Forløbet er målrettet udskolingen og har fokus på æstetisk dannelse, undersøgelse og kritisk refleksion. Det tager udgangspunkt i LGBTQ+ Danmarks definition af køn.
Kortene kan fx bruges som introduktion til forløbet, som samtaleaktivitet undervejs eller som afsæt for elevernes videre arbejde.
Se undervisningsforløbet Køn i sprog og billeder.
Ét materiale – masser af samtaler
100 kort med kønnede ord giver dig et materiale, du kan tage frem igen og igen. Det kræver næsten ingen forberedelse, men kan sætte gang i store spørgsmål og levende faglige samtaler.
Eleverne får ikke at vide, hvad de skal mene. De får 100 ord at undersøge, undre sig over og diskutere – og et konkret udgangspunkt for at blive klogere på sammenhængen mellem sprog, køn, normer og samfund.




