Et begreb, der læses forfra – men forstås bagfra. Lidt ligesom de fleste sammensatte navneord 😄
En følger spurgte for nylig, om jeg havde lavet materiale til de forskellige teksttyper. Det fik mig til at samle denne oversigt over teksttyper og fremstillingsformer med tilhørende materialer.
Hvad er fremstillingsformer?
Fremstillingsformer, eller teksttyper, er de forskellige måder, vi skriver på, alt efter hvad vi vil med teksten. Vil vi fortælle en historie, forklare noget eller overbevise nogen? Hver fremstillingsform har sit eget formål, sin egen opbygning og sine egne sproglige træk.
Både inden for skønlitteratur og faglitteratur arbejder vi med forskellige fremstillingsformer. De skønlitterære tekster vil dog ofte placere sig inden for de fortællende, berettende og beskrivende fremstillingsformer.
I folkeskolen arbejder man typisk med syv fremstillingsformer: fortællende, berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og reflekterende.
På mellemtrinnet arbejder vi især med de fire grundlæggende teksttyper:
- berettende
- instruerende
- beskrivende
- argumenterende
De syv fremstillingsformer
Fortællende
Formål: At underholde og skabe oplevelser med en opdigtet historie.
Typiske træk: Personer, handling, stemning, billedsprog og ofte spænding.
Genrer: Eventyr, novelle og fantasyfortælling.
Materialer: Skriv løs! – 20 kreative skriveøvelser og Slå en historie – terningespil til kreativ skrivning
Berettende
Formål: At fortælle om noget, der virkelig er sket.
Typiske træk: Rækkefølge, datid og tidsord som først, derefter og til sidst.
Genrer: Erindring, dagbog, nyhedsartikel og reportage.
Materialer: Berettende tekstkort med opskrift og Berettende tekster – faglig læsning og skrivning
Beskrivende
Formål: At beskrive fakta og detaljer om et emne, så læseren lærer noget.
Typiske træk: Navneord, tillægsord og udsagnsord i nutid, fx “Ræven lever i skoven”.
Genrer: Fagtekster om dyr, steder og ting, faktabokse og leksikonartikler.
Materialer: Beskrivende tekstkort med opskrift
Forklarende
Formål: At forklare, hvordan eller hvorfor noget sker.
Typiske træk: Ord om årsag som fordi, derfor og på grund af, ord om rækkefølge og fagord.
Genrer: Fagtekster i lærebøger og baggrundsartikler.
Materialer: Forklarende tekstkort med opskrift
Instruerende
Formål: At vise nogen, hvordan man gør noget.
Typiske træk: Liste over materialer, trin for trin og udsagnsord i bydeform som skær, hæld og bland.
Genrer: Opskrifter, brugsanvisninger og vejledninger.
Materialer: Instruerende tekstkort med opskrift
Argumenterende
Formål: At overbevise læseren om en holdning.
Typiske træk: Påstande, argumenter og modargumenter og ord som jeg mener, fordi og derfor.
Genrer: Debatindlæg, læserbrev og anmeldelse.
Materialer: Argumenterende tekstkort med opskrift
Reflekterende
Formål: At undre sig og tænke over egne oplevelser, tanker og erfaringer.
Typiske træk: Jeg-fortæller, spørgsmål, overvejelser og ord som måske, jeg tror og jeg undrer mig over.
Genrer: Essay, logbog og refleksionsark.
Materialer: Brev til mig selv – skrivning, refleksion og evaluering
Oversigt over teksttyper og materialer
I oversigten kan du se, hvilke materialer der passer til de forskellige teksttyper, og hvordan de kan bruges i undervisningen.
Det er faktisk også denne oversigt, der er med i Gyldendals bog Skrivekraft på side 25. De kontaktede mig og spurgte, om de måtte bruge den, og det er jeg ærligt talt lidt stolt af 💙
Sådan kan du undervise i fremstillingsformer
Skriv om det samme på forskellige måder. Lad eleverne skrive om det samme emne i flere fremstillingsformer. Så bliver det tydeligt, hvordan formål, sprog og opbygning ændrer sig. Det er idéen bag Chokoladekiksen under lup – miniforløb om fremstillingsformer, hvor eleverne beskriver, forklarer, instruerer, argumenterer, fortæller og reflekterer ud fra den samme chokoladekiks.
Giv eleverne en opskrift. Et tekstkort med opbygning, sproglige kendetegn og sætningsstartere gør det lettere for eleverne at komme i gang. Alle fem tekstkort fås i Samlet pakke – Tekstkort med opskrift.
Kobl til funktionel grammatik. Fremstillingsformerne har hver deres sproglige kendetegn, fx bydeform i instruerende tekster, datid i berettende tekster og årsagsord i forklarende tekster. Lad eleverne finde de sproglige kendetegn i en tekst og bruge dem i deres egen.
Spørgsmål og svar
Er teksttyper og fremstillingsformer det samme?
I folkeskolen bruges de to ord ofte om det samme: de forskellige måder at skrive på alt efter tekstens formål.
Hvor mange fremstillingsformer er der?
I folkeskolen arbejder man typisk med syv: fortællende, berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og reflekterende.
Hvad er forskellen på fremstillingsformer og genrer?
En genre er en bestemt type tekst, fx et debatindlæg eller en opskrift. En fremstillingsform er måden, der skrives på. Mange genrer blander flere fremstillingsformer. En reportage er fx både berettende og beskrivende.