Ny lærer? Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét
Den første tid som lærer kan være både fantastisk, spændende og overvældende.
Pludselig står du med din egen klasse, undervisningsplanlægning, forældrekontakt, teamsamarbejde, Aula, møder og alle de små og store situationer, som ingen læreruddannelse helt kan forberede dig på.
Derfor spurgte jeg lærerne i mit netværk:
Hvilket råd ville du ønske, du selv havde fået som ny lærer?
Både erfarne og nyere lærere bød ind, og deres gode råd er samlet på denne plakat. Her finder du konkrete påmindelser om blandt andet relationer, undervisning, kollegaskab og om at finde sin egen vej ind i lærerprofessionen.
Hæng den op – og tag godt imod de nye
Print plakaten, og hæng den på lærerværelset, på kontoret, i teamrummet eller et andet sted, hvor skolens lærere kommer forbi.
Lad den være en lille påmindelse om, at det betyder noget, hvordan vi tager imod nye kolleger – og en håndsrækning til den nye lærer, der måske har brug for at høre, at man ikke behøver kunne det hele fra dag ét.
Plakaten kan også lægges i velkomstmappen til nye medarbejdere, gives direkte til skolens nyuddannede lærere eller bruges som afsæt for en snak i teamet.
For en god start på lærerlivet kommer ikke af sig selv.
Vil du have flere råd til dit første år som lærer?
På Danskfaglighed finder du også et indlæg, hvor jeg har samlet mine egne erfaringer, råd og tips til den første tid som lærer.
Læs indlægget: Ny lærer – gode råd
Du får
- Printklar PDF
- Plakat med gode råd til nye lærere
- Råd fra både nye og erfarne lærere
- Klar til download og print
- Gratis

