Undervisningsforløb til Busters verden
Her får du det flotteste undervisningsforløb på 34 sider om Busters verden – den udødelige klassiker af Bjarne Reuter, som netop er udgivet i en ny udgave.
Forløbet er henvendt til mellemtrinnet og er inddelt i før-, mens- og efterlæsningsopgaver.
Om romanen
Romanen af Bjarne Reuter omhandler den 11 årige dreng Buster Oregon Mortensen, der er fuld af kærlighed til selve livet og sine omgivelser.
Fagligt indhold
Der arbejdes med:
- Tekstens tid og fortalte tid
- Bjarne Reuter som forfatter
- Genren
- Ordforklaring
- Sangen og brevet
- Ballerinaen og remser
- Personkarakteristik og de 6 vigtigste karakterer
- Kapitel 15 og filmen med bingoplade
Fleksibelt og kreativt
Der er ikke spørgsmål til hvert kapitel. Der er lagt vægt på den fælles efterbearbejdelse, så romanen ikke nødvendigvis behøver blive læst kapitel for kapitel i fællesskab. Der er en del kreative opgaver, og det er muligt at sortere i opgaverne og gøre nogle differentierede, valgfrie eller undlade at lade nogle indgå i forløbet – det er helt op til dig som underviser.
Praktisk information
Forløbet har et lækkert og indbydende layout og kræver ingen yderligere forberedelse – men eleverne skal have læst romanen eller ha’ fået den læst højt. Bogen kan lånes på eReolen, hos Bookbites samt hos en del CFU’er.




