Stykker med himmel

50,00 kr. inkl. moms

Litteraturforløb til “Stykker med himmel” af Rebecca Bach-Lauritsen. 16 siders undervisningsmateriale til mellemtrinnet med analyse, kreative opgaver og samtalebaseret tilgang.

Om bogen “Stykker med himmel”

“Stykker med himmel” af Rebecca Bach-Lauritsen er en gave fra himlen! Den er så smukt skrevet og er fyldt med uudtømmelige symboler og udefinerbare stemninger – og det er det, der gør den så fængende! Den er smækfyldt med temaer, samtalestartere, undringer og fordybelsesområder. Den er det oplagte valg til mellemtrinnets litteraturarbejde!

Hvad handler bogen om?

Den handler om drengen Karl, der står lige der ude på kanten af livet og vakler – derude hvor livet vælger, hvad vej det skal og man selv kan påvirke hældningen. Karl gennemgår en stor personlig udvikling og tegner man en kurve herover er der ingen tvivl om, hvornår Karl tager livets hældning i egne hænder.

Om undervisningsmaterialet

Jeg har lavet et undervisningsmateriale til bogen, som er godkendt af Rebecca – og det har været så fedt at lave det her! Materialet ligger i shoppen, og jeg håber, I kan lide det. Det kan benyttes virtuelt og bogen findes som ebog hos forhandlerne, på ereolen og på Nota. Materialet egner sig til hele mellemtrinnet og er på 16 sider.

Det arbejdes der med i materialet

  • Links til hjælpevideoer og baggrundsviden
  • Multimodalt arbejde med en samtalebaseret tilgang
  • Kreative klippe/male/tegne-opgaver
  • Begreber som den ydre og indre personkarakteristik
  • Aktantmodellen gennemgås og afprøves
  • Arbejde med temaer
  • Baggrundsviden om forfatter og illustrator – den dygtige Stian Hole