Bindeord er små ord med en stor opgave: De binder ord, sætningsled og sætninger sammen og viser, hvordan tankerne i en tekst hænger sammen. Her får du en enkel forklaring på, hvad bindeord er, en oversigt over de to typer bindeord, eksempler til tavlen og idéer til, hvordan du underviser i bindeord i dansk.

Hvad er et bindeord?

Et bindeord er et ord, der forbinder to dele af en sætning eller to sætninger. Bindeord kaldes også konjunktioner, og de hører til de ubøjelige ord. Det betyder, at de altid ser ens ud.

Eksempler:

Jeg kan lide æbler og pærer.
Hun blev hjemme, fordi hun var syg.

Bindeord deles i to grupper: sideordningsbindeord og underordningsbindeord.

Sideordningsbindeord

Sideordningsbindeord binder dele sammen, der er lige vigtige. De kan forbinde to ord, to sætningsled eller to helsætninger.

De vigtigste sideordningsbindeord er:

og, eller, men, for, så

Eksempler:

Vi spiste pizza og drak saftevand.
Du kan tage bussen, eller du kan cykle.
Jeg ville gerne med, men jeg havde ikke tid.

Nogle sideordningsbindeord består af to dele, fx både – og, enten – eller og hverken – eller:

Både Emma og Ali var med på turen.

Underordningsbindeord

Underordningsbindeord indleder en ledsætning. En ledsætning kan ikke stå alene, men hænger fast på en helsætning.

Almindelige underordningsbindeord er:

at, fordi, hvis, når, da, selvom, mens, om, før, end

Eksempler:

Jeg håber, at du kommer.
Hvis det regner, bliver vi inde.
Han løb hurtigere, end jeg troede.

Et godt tip til eleverne: Kan sætningen, der starter med bindeordet, ikke stå alene, er det sandsynligvis et underordningsbindeord.

Bindeord og komma

Bindeord hænger tæt sammen med kommareglerne:

Komma mellem helsætninger. Når et sideordningsbindeord binder to helsætninger sammen, skal der være komma foran bindeordet:
Vinden peb, og tordenen rullede.

Står der kun ét grundled, er der ikke to helsætninger, og så skal der ikke komma:
Manden løber og når toget.

Komma efter ledsætninger. Når en ledsætning står først, skal der altid være komma efter den:
Hvis det regner, bliver vi inde.

Startkomma er valgfrit. Det er valgfrit at sætte komma foran en ledsætning, fx foran “at” og “fordi”. Det vigtige er, at eleverne vælger én måde og er konsekvente i hele teksten.

Bindeord og komma

Bindeord hænger tæt sammen med kommareglerne:

Komma mellem helsætninger. Når et sideordningsbindeord binder to helsætninger sammen, skal der være komma foran bindeordet:
Vinden peb, og tordenen rullede.

Står der kun ét grundled, er der ikke to helsætninger, og så skal der ikke komma:
Manden løber og når toget.

Komma efter ledsætninger. Når en ledsætning står først, skal der altid være komma efter den:
Hvis det regner, bliver vi inde.

Startkomma er valgfrit. Det er valgfrit at sætte komma foran en ledsætning, fx foran “at” og “fordi”. Det vigtige er, at eleverne vælger én måde og er konsekvente i hele teksten.

Vil du give eleverne et overblik over reglerne, kan du bruge Kommaregler på kort, og til den grundige træning er der Kommakursus – gør dine elever til komma-ninjaer.

Sådan kan du undervise i bindeord

Sortér bindeord. Lad eleverne sortere bindeord i sideordning og underordning og finde eksempler i en tekst, de læser. Til det kan du bruge Ordklassesortering – 162 kort.

Byg sætninger sammen. Giv eleverne to korte sætninger, og lad dem binde dem sammen med forskellige bindeord. Tal om, hvordan betydningen ændrer sig: “Jeg blev hjemme, fordi det regnede” siger noget andet end “Jeg blev hjemme, selvom det regnede”. Puslesætninger og Sætningsbygning med ordkort er gode til netop det.

Brug bindeord i egne tekster. Bindeord er centrale i funktionel grammatik, fordi de skaber sammenhæng og viser årsag, modsætning og betingelse. Lad eleverne finde bindeordene i deres egen tekst og vurdere, om de kan gøre sammenhængen tydeligere. Se også Funktionel grammatik – samlet pakke.

Leg med bindeord. Spil og kort gør træningen aktiv og sjov og er lette at bruge i makkerpar og stationsundervisning. Find flere i kategorien Spil og kort.

Materialer til undervisning i bindeord

Hos Danskfaglighed finder du færdige materialer, der træner bindeord og ordklasser gennem leg og aktiv grammatik:

Se alle materialer i kategorien Grammatik.

Spar tid med en færdig grammatikpakke

Vil du have færdige grammatikforløb, der dækker mange ordklasser på én gang? Grammatikpakkerne indeholder klar-til-brug-værksteder, der er lige til at printe og bruge i stationsundervisning, makkerarbejde eller hele klassen. Eleverne træner grammatik aktivt og varieret, og du sparer timevis af forberedelse.

Spørgsmål og svar

Er bindeord og konjunktioner det samme?
Ja. Konjunktion er det grammatiske fagord for bindeord.

Hvilke bindeord er de mest almindelige?
Og, men, eller, for, så, at, fordi, hvis og når.

Hvornår skal der komma foran “og”?
Når “og” binder to helsætninger sammen, der hver har deres eget grundled og udsagnsled.

Skriv et svar