Ordforrådsspil – Synonymspillet til udskolingen
Styrk elevernes ordforråd gennem leg, aktivitet og sproglig nysgerrighed.
Dette ordforrådsspil træner elevernes ordkendskab, synonymer og forståelse af betydningsnuancer. Eleverne skal samle ordhjul ved at finde ord, der har samme eller næsten samme betydning.
Spillet rummer både velkendte og mere udfordrende ord og giver eleverne mulighed for at udvide deres ordforråd og blive mere præcise og varierede i deres sprog.
Flere måder at spille på
Spillet kan bruges på flere måder. Eleverne kan samle ordhjulene individuelt og kontrollere dem ved hjælp af løsningskortene, trække et kort og finde de tilhørende synonymer eller dyste mod hinanden om hurtigst at samle det rigtige ordhjul.
Arbejdet kan udvides ved, at eleverne siger eller skriver sætninger med synonymerne, så ordene også bringes aktivt i anvendelse.
Materialet er primært udviklet til udskolingen og kan bruges i den almindelige danskundervisning, til stationsarbejde, makkerarbejde eller som en aktiv del af arbejdet med ordforråd og sproglig bevidsthed.
33 sider – klar til print, klip og brug.

