Et litterært forløb til udskolingen
Hvid solsort af Sofie Rasch er en intens og rørende ungdomsroman om sorg, håb, kunst og identitet. Romanen kredser om det svære i at miste – og det smukke i at finde fodfæste igen.
Den taler direkte ind i unge læseres liv og giver oplagt anledning til samtaler, fortolkning og fordybelse.
Opgaver og arbejdsformer
Undervisningsforløbet til romanen er skabt til udskolingen og giver dig et færdigt materiale, der sætter læseoplevelsen i centrum. Forløbet indeholder opgaver til arbejdet med personkarakteristik, symbolik, intertekstualitet, sprog og temaer. Eleverne guides til at skabe deres egne visuelle og skriftlige fortolkninger undervejs, bl.a. gennem tegneserie, citat-collage og tekstproduktion.
Materialet rummer både analyseopgaver, kreative skriveøvelser og refleksionsspørgsmål, der gør det let at skabe variation i undervisningen. Forløbet kan gennemføres over flere uger og kræver ingen længere forberedelse.
Det får du
- Elevhæfte med opgaver og kreative øvelser
- Fokus på analyse, tolkning og elevernes egne udtryk
- Klar struktur – lige til at tage i brug
- Et solidt forløb til en ny, dansk ungdomsroman med litterær kvalitet
Inkl. en eksklusiv hilsen fra forfatteren som beretter om tilblivelsen af romanen.
Brug i klassen
Brug Hvid solsort som afsæt for meningsfulde samtaler og stærke læseoplevelser i din klasse.
Udviklet i samarbejde med Christina Rasmussen.


