Om efterårshæftet
Efteråret er over os! Det kræver da et hæfte, eleverne kan hygge sig med!
Jeg har lavet et til mellemtrinnet på 25 sider. Hæftet indeholder mange forskellige typer opgaver – der skal skrives, læses, digtes, reflekteres, farves, doodles og tænkes!
Indhold i hæftet
Der er opgaver om Dia de los Muertos, Thanksgiving og Allehelgen. Der er digtanalyse, grammatikopgaver om tillægsord og udsagnsord, find ordet, læseforståelsesopgaver og en taknemmelighedsøvelse, der giver anledning til en taknemmelighedsvæg i klassen.
Der medfølger en fil med overskrift klar til print til læreren. Der medfølger facit bag i hæftet (kan udelades ved print til elever).
Lækkert layout i smukke efterårsfarver.
Skriveopgaver om efteråret
Desuden er der 8 skriveoplæg om efteråret.
Kopier, laminer, skær over i 2 så de får A5 størrelse. Bed eleverne vælge et kort.
- Måske skal de skrive på tid
- Måske skal de skrive hjemme
- Måske er det en ekstraopgave
- Måske en skrivetime på klassen…


