Opstartspakke efter ferien til mellemtrinnet – 4.–6. klasse
Når eleverne på mellemtrinnet kommer tilbage efter en ferie, har de masser at fortælle – men de skal også finde ind i klassen og skolerytmen igen. Denne opstartspakke er lavet til netop de første dage. Her er samlet seks materialer, der får eleverne til at tale, skrive, grine og bevæge sig sammen, så klassen hurtigt bliver et fællesskab igen. Pakken kan bruges efter alle ferier – efter sommer-, efterårs-, jule-, vinter- og påskeferien.
Alt er klar til print, og du kan gå direkte i gang uden forberedelse. Det gør pakken lige så brugbar for klasselæreren, der vil have en god start, som for vikaren, der får timerne med kort varsel.
Brug pakken efter alle ferier
Pakken er ikke kun til august. Du kan bruge den efter efterårsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien og sommerferien. Hovedparten af materialerne er tidløse: samtalekortene, terningespillet, råbedigtene, flip flappen og klassebingoen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser og i fællesskabet i klassen og passer efter enhver ferie. Hæftet har et sommertema og er derfor ekstra oplagt til skolestarten efter sommerferien.
Indhold i opstartspakken til mellemtrinnet
- EFTER FERIEN – hæfte til mellemtrinnet med sjove danskfaglige opgaver i skrivning, sprog og fortælling
- Vil du helst? – samtalekort, hvor eleverne vælger, begrunder og lytter til hinanden
- Slå en historie – et terningespil, der sætter gang i den kreative skrivning
- Råbedigte – et skriveforløb, hvor eleverne skriver korte, kraftfulde digte med noget på hjerte
- Trivsels flip flap – en flip flap med spørgsmål, der åbner for snakken om trivsel og venskab
- Find en der … – efter ferien – klassebingo, hvor eleverne går rundt og spørger ind til hinandens ferier
Mundtlighed og trivsel fra første time
Samtalekortene, flip flappen og klassebingoen får alle elever i gang med at tale – også dem, der ikke normalt rækker hånden op. Eleverne kommer til orde, hører om hinandens oplevelser og får hurtigt snakket sig sammen igen. Flere af aktiviteterne foregår, mens eleverne bevæger sig rundt i klassen, så der også er luft mellem de stillesiddende opgaver.
Skrivning med lyst og fantasi
Hæftet, terningespillet og råbedigtene giver eleverne mange måder at skrive på: korte og lange tekster, fortællinger og digte. Der er opgaver til elever, der har brug for et skub i gang, og til elever, der gerne vil skrive videre på egen hånd.
Én lektion eller en hel opstartsuge
Du vælger selv, hvor meget tid I bruger. Har du en enkelt lektion, kan du tage klassebingoen og et par samtalekort. Vil du give opstarten mere plads, kan materialerne fordeles over flere dage.
Materialet understøtter danskfagets kompetenceområder og tager afsæt i relevante vejledende færdigheds- og vidensmål.
Billigere end at købe dem hver for sig
Flere af materialerne findes også som enkeltvarer. Når du køber dem samlet i opstartspakken til mellemtrinnet, får du alle seks til en lavere pris.


