Spørg Siri – et litteraturforløb

50,00 kr. inkl. moms

Litteraturforløb til Spørg Siri af Kathrine Assels. 27 siders materiale om seksualitet, samtykke og nuancer – med reflekterende opgaver og eksklusivt forfatterinterview. Til udskolingen.

Kathrine Assels’ ungdomsroman, SPØRG SIRI, er en stærk og intens historie om seksualitet og samtykke. Og om, at der altid er flere nuancer af en sag. (Gads forlag)

Om romanen

En roman om en dysfunktionel familie, en flok teenagere, en udstoppet ørn og at være ung i en verden, hvor ungdommen er et vilkår, – og om alt det, der følger med, som man ikke kan (eller måske vil) undslippe.

Grundlæggende handler romanen om ønsket om at blive set – at vide man betyder noget for nogen, og allerhelst for dem/den, der betyder noget for en selv.

Forløbets opbygning

Undervisningsforløbet er, som romanen, inddelt i tre dele: Siri, De fem og forhørslokalet.

Sidst afsluttes materialet med reflekterende opgaver og oplæg til skriftligt arbejde.

Eksklusivt forfatterinterview

Forløbet indeholder et eksklusivt interview med forfatteren om bogen, hendes forfatterskab – og om hvorvidt Siri klarer sig…

Forløbet er på 27 sider.

Om forfatterne

Forløbet er udarbejdet af Christina Rasmussen og Birgitte Lund Thomsen